Ingen lyd med Windows 10 1803 opdatering VIA driver

Jeg havde problemer med Windows 10 og den seneste opdatering 1803. Den ville ikke finde det indbyggede VIA HD lydchip eller drivere dertil.

Jeg prøvede med en masse forskellige drivere. Jeg prøvede forskellige jumper-settings på bundkortet fordi jeg troede jeg havde kommet til at ramme noget ved seneste nulstilling af CMOS.

Jeg søgte blandt andet efter "n68c ucc 1803 no sound", "no audio 1803 windows 10", "Windows 10 1803 no audio device", "No audio fresh install windows 10 1803 via".. Ingen brugbare løsninger. De fleste henviste blot til Microsofts egen troubleshooter vedr lyd. Som vel egentlig er Ok til de fleste normale scenarier. Og denne kan jeg også anbefale, at du prøver først.

MEN. Nu fandt jeg løsningen. Og dette virker kun til dem med VIA HD lydchip 1705. Denne chip sidder på et Asrock N68c ucc bundkort. Mega gammelt men fint til børn.

Hent denne officielle legacy driver fra Via. Pak den ud.

Find mappen HDWin864, som findes i stien "v10_1200a\VIAHDAud\Present\Drivers\HDWin864" Nu ved du hvilken sti du skal opdatere fra.

Gå så ind i enhedshåndtering (Højreklik på start og vælg enhedshåndtering).

Under kategorien "Enheder til lyd, video og spil" skal du højreklikke og opdatere enheden som hedder High Definition Audio.

Du skal ikke opdatere den som starter med NVIDIA, hvis du har sådan en!

I næste vindue skal du vælge "Gennemse computeren efter driversoftware" og hernæst vælge "Lad mig vælge på en liste over tilgængelige drivere på computeren".

Klik så på "Har diskette/CD" nede i højre hjørne. Klik gennemse. Nu skal du så vælge den sti, som er beskrevet længere oppe. For nemhedens skyld er det Under "Overførsler\v10_1200a\VIAHDAud\Present\Drivers\HDWin864" - Vælg filen viahdb. Lad Windows installere driveren ved at klikke på næste.

Efter en genstart fik jeg lyden tilbage.

Hvade du samme problem, men løsningen virkede ikke? Så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.


Author: badstue

Jeg er en rødbedehårfarvet piberygende fuldskægs provinstype, som er reflekterende, analytisk, til tider udadvendt menneske som har smag for godt øl og svensk strong cider, god stemning og luksus samt de dybere 1-1 samtaler. Cut the crap og kom til sagen. Bryder mig ikke om fliser, nyt tag og "jeg-har-lige-været-til-fødselsdag"-snak.

Comments on “Ingen lyd med Windows 10 1803 opdatering VIA driver”