Google slukker goo.gl shortlink-tjenesten i 2019

Alting har en ende, en regnorm den har to.

Google shortlinking tjeneste goo.gl lukker ned næste år til marts.

Det er en tjeneste som jeg personligt har brugt mange gange. Kort sagt er det en tjeneste som forkorter et link. Eks kunne den forkorte dette-meget-lange-link.dk/1234/nyt med goo.gl/12345

Hvilke alternativer er der så til Googles Goo.gl?

Eller host din egen shortlink-tjeneste med det gratis og Open-source PHP-script YOURLS.

Farvel Facebook, hej mastodon?

Nu begynder der måske at ske noget. For en lidt større del af gruppen af mennesker. De fintfølende, lidt klogere end andre, firstmovers, bestemt type rige, ikke-bunden-af-danmark har allerede været tæt på at slette deres Facebook. Nu kommer det måske til en endnu større del af Danmark. Dels på grund af Cambridge Analytica-skandalen og fordi det længe har været sådan, at facebook er "farlige" og tager både dit liv og dine venner og dine data. Uha uha.

Heldigvis er det ikke os alle, som er så afhængige af Facebook, så det slet ikke er blevet til et problem. Man har taget forholdsregler (ikke delt noget som man ikke vil ha videre), ikke trykket like på alt og alle, ikke signed up med facebook på tredjeparts-tjenester, ikke installeret facebook på telefonen osv.

Nå, nu blev det sku alligevel for langt. Jeg ville egentlig bare skrive, at https://joinmastodon.org/ måske kunne blive et spændende alternativ for os, som længe har været trætte af Facebook & Co.

Tjek selv Mastodon

Tjek selv Mastodon, jo gør det nu lige. Og find ud af om det er noget for dig.

Hvis du opgiver inden du når at oprette dig på Mastodon, fordi du har fået en facebook-notifikation eller en Messenger-besked, har jeg følgende besked: Sluk din mobil!

God påske

28 punkter du skal tjekke inden din hjemmeside sættes online

Tilfældighedernes land. Et land jeg kan være mester i. Her til aften lander jeg på en side med emnet "How to test a website before you launch: a 28 point checklist". Det gav mig den tanke, at der er noget at arbejde videre med. For denne liste er super relevant til det danske marked. Derfor kunne en oversat liste + mine egne punkter udgøre en udvidet og forbedret guide til nye hjemmesider.

Men inden jeg oversætter og gør ved, kan de 28 punkter tjekkes her.

https://searchenginewatch.com/2016/09/13/how-to-test-a-website-before-you-launch-a-28-point-checklist/

God påskeferie!

Så er der påskeferie! Rigtig god ferie til alle, som er så heldige at ha' sådan en ting.

Reminder til mig selv.

Husk at slappe af. Lave noget sjovt med familien. Lade op. Læse nogle bøger i stedet for mobiltid. Overveje lidt bedre indhold de næste par dage.

Bogklub kun for mænd

enter image description here

Jeg har skrevet dette til min egen landsbys facebookgruppe:

Kære medborgere (og især mændene)

Har lige set Family Guy på Tvet. Der var en karikeret scene med en bogklub for kvinder(og så slutter beskrivelsen her).. Der fik jeg en hurtig tanke.

En bogklub, kun for mænd, i Ranum! Hvor vi læser den samme bog, et kapitel ad gangen eller hvor meget man bliver enige om. Tager til bogklubmøde og snakker om det man har læst. Over nogle øl og snacks.

Hvad tænker Ranums mænd om det ?

Til dem som måske tænker.. En bog? Wtf. Hvorfor? Hertil kan jeg svare, at jeg har brug for at være offline og sidde med noget analogt i hånden. Måske jeg kan få andre med på bølgen.

Blot for at løfte grundniveauet en sjat. Trænger vi ikke til det ?

God aften!