Skulle alle være tvungen til at være besøgsven?

Vi har ikke tid eller vælger ikke at have tid. Mange vælger i stedet at bruge tid på sig selv. Det er der vel ikke noget galt i?

Besøgsven i Danmark

Men forestil dig lige hvad der ville ske på landsplan hvis følgende skete:

Alle raske og normaltfungerende skulle være besøgsven minimum 2 gange hver 14. dag.

Der kunne vælges mellem unge, voksne og ældre.

Alle på kontanthjælp, pensionister, invalidepension, deprimerede, sorgramte, asylansøgere, flygtninge osv skulle automatisk skrives op til besøg. Og alle andre, som ellers har behov kan skrive sig op til besøg.

Hvad ville det mon give af effekt ude i yderområderne? Til dem som sidder alene, dem som har det svært. Dem som føler sig glemt. Hvis de kunne løftes. Hvis begge parter blev løftet. Hvad ville det så ikke give af effekt på samfundet og nærmiljøet? Ville man se flere aktive i lokalsamfundet?

Ingen glemt, ingen klemt. Et nyt nationalt fællesskab.

10 fifs til hvordan du holder din computer i optimal stand. Gratis.

Hvordan holder man sin computer frisk? Her er der nogle fifs til hvordan man helt uden at bruge penge, kan holde sin computer i optimal stand.

enter image description here

  1. Fjern unødvendige programmer. Jo! Fjern dem. Hvis du ikke har brugt programmet indenfor de sidste 3 måneder bør det fjernes. Væk!

  2. Tøm din download / overførsler-mappe. Dette kan gøres automatisk I windows 10. På mac må du gøre det manuelt hver 14. dag.

  3. Tillad kun de programmer, som du mener er vigtige ved opstart af computeren. Skal Spotify og skype starte automatisk ? Eller hvad med Steam?

  4. Tøm papirkurven.

  5. Hvis din computer har blæsere skal din computer gøres ren minimum hver 14. dag. Støv er noget af det værste for din maskine. Udover vand.

  6. Lad være med at bruge din computer hvor der er meget varmt. Det slider mere på elektronikken. Væk fra brændeovnen og direkte sol. Eller dynen. Stil ikke din computer oven på et gulv med gulvvarme. Sørg for god udluftning, som kan være med til at give et bedre airflow.

  7. Benytter du gamle harddiske med bevægelige dele skal du være opmærksom på, at disse diske faktisk er meget lydfølsomme. Hvis de er i rum med meget høje lyde og mange stød er der stor risiko for datatab. Altså, du kan miste dine billeder og film. Væk!

  8. Brug korrekt oplader til din bærbar.

  9. Udskift kabler hvis de har synlige skader. Lad være med at tape dem sammen med gaffa.

  10. Opdater dine drivere og programmer med jævne mellemrum. Især grafikort og netværkskort er vigtige. Dit bundkort vil også gavne af nye fixes og features med bios-opdateringer.

Nyt socialt medie, som er værdiskabende og udviklende. Uden reklamer.

Nu tænker jeg lige højt. Og skriver noget af det ned.

En flok mennesker samlet pga alternativ til facebook

Oven på de seneste kriser med privatliv, socialemedier, sikkerhed og hvem-er-min-nabo, har jeg gået og tænkt på et system, i punktform kunne det lyde sådan her:

  • Gamification
  • Genopdag dit nærområde
  • Lær dine medborgere at kende.
  • Chat sikkert med ende-til-ende kryptering.
  • Fællesskabende digital platform.
  • Uddannelse- og kulturberigende
  • Ingen reklamer.
  • Ingen kommercielle interesser.

Uddybet sådan: Tænk på en digital platform lidt ala Facebook. Ingen reklamer. Ingen kommercielle interesser. Public service med oplysning og online-uddannelser.

En platform uden væg. Du kan skrive til alle registrerede i Danmark med mindre man er på Robinsonlisten. Eller blot har frabedt sig opmærksomhed eller post.

Gamification. Du bliver tilknyttet din by. Du kan optjene erfaring til din profil, erfaring som en gruppe af udvalgte uddeler hver uge. Ud fra forskellige kriterier. Det kunne være frivillige opgaver, hjælpsomhed, ideudvikling osv. Der vil også være optjening af erfaring, som uddeles imellem 2 mennesker. En anden gamification funktion kunne også være, at der var en to-do, som havde til opgave, at man skulle snakke og kende lidt til hver enkelt borger i den by man er tilknyttet.

Det er stadig kun tænke højt. Uden videre skruktur.

I denne fælles digitale public service platform, hvor alle kan komme til at kende hinanden og hjælpe sit lokale samfund, vil der også være mulighed for at holde aftenskole, bare digitalt, i hver by. Så målet skulle være, at videreuddanne byen, med byens borgere som lærerne. Som en frivillig sag. Noget alle kunne gavne af. Når man har modtaget undervisningen får man et badge og erfaring tildelt sin profil.

Lidt som hvis DR valgte at udvikle et alternativ til Facebook. Uden reklamer. Målet skulle være, at kickstarte et nyt fællesskab på tværs af byer, naboer og regioner. At man kommer i snak med sin nabo. At man ikke sidder fast i digitale tjenester. Men mere ser dem som et supplement.

Oven i denne digitale platform skulle der også være en digital-fri søndag. Hvor consumer-nettet lukkes ned. Ikke for at drille. Men for at skabe ro ti at finde sig selv og sin nabo eller familie. Lige som med bilfrie søndage.

Og her til slut.. Nej, der var vidst ikke mere.

Uden reklamer og kommercielle interesser..!! Fokus på privatliv. Sikkerhed.

Ah ja, nu kom jeg på noget mere. Der skulle også være mulighed for, at noget af folkeskolens undervisning kunne køres via denne platform. Hvor der kunne laves lektier. Sammen. Hvor man kunne spørge hinanden og gøre hinanden klogere. Jo mere du hjælper jo mere erfaring optjener du til din profil/karakter. Dit prestige. Der skulle også holdes digitale klassetimer for så at få tidligere fri. At komme ud i naturen og opleve verden. Opleve hinanden uden for skolens fysiske rammer.

Hvad tænker du om det ? :-)

Fildeling - Del store filer ekstremt hurtigt, gratis

Kender du det når du har en 50GB stor videofil, som skal renderes og sendes til redigering? Du kan ikke lige sende den over wetransfer eller over mail.

Del store filer ekstremt hurtigt, helt gratis

Upload store filer, op til 200GB.

uptobox.com - Op til 200GB upload. Reklamer. Meget hurtig.

1fichier.com - Op til 100GB upload. Ekstrem hurtig. Reklamer. Min favorit. Opret en bruger og benyt dig af 1TeraByte plads. Efter 30 dages inaktivitet slettes filerne.

Upload mindre filer, under 100MB.

pomf.cat Direkte download. max 75MB. Simpel og hurtig.

mixtape.moe - Direkte download. max 100MB. Simpel og hurtig.

Spil jeg ser frem til at afprøve i 2018

Spil du skal prøve i 2018

  • Little Devil Inside
  • Greedfall
  • Identity
  • Europa Battle Royale
  • Dead Matter
  • Project Hospital (SIM)
  • Industries of Titan
  • Anno 1800 (SIM)
  • Tropico 6 (måske) (SIM)
  • Ancient Cities (RTS)
  • Battlefleet Gothic Armada 2 (RTS)
  • Mutant Year Zero - Road to Eden (RTS)
  • Iron Harvest (RTS)
  • Total War Three Kingdoms (RTS)
  • Age of Empires 4 (RTS)
  • The Crew 2 (BILSPIL)
  • Red Dead Redemption 2
  • Dual Universe

Afprøvet / Testet.

Opdateres løbende. Jeg vil ændre på listen i takt med at jeg får dem afprøvet. En mikroanmeldelse af spillene vil også kunne findes her. Hvis jeg da får dem spillet. Det er ikke et højt ønske.

Chat med fokus. Minimal støj og open source. Decentraliseret. Gratis. Navnet er Riot!

Riot er et spændende open source alternativ til eks. Facebook Messenger. Jeg forestiller mig, at Riot vil være rigtig interessant til familien. Hvor man fjerner støjen, reklamerne og al den manipulation.

enter image description here

Vær i kontrol med Riot.

Tjek Riot ud.

Opdatering. Det viser sig at den franske regering har valgt riot som basis for deres stats alternativ til WhatsApp og telegram.

Tutanota: Gratis krypteret e-mail

Tutanota. Navnet har de ikke været heldige med. Men måske resten af oplevelsen kan trække helhedsindtrykket op ?

Tutanota er tilbyder alle en gratis e-mail konto, som er baseret på open source og nem mulighed for ende til ende kryptering. Som gratis medlem får du 1GB plads og ingen forstyrrende reklamer. Ingen tracking som ved Google, Yahoo, Outlook osv.

Jeg har oprettet en konto fordi jeg fandt den via en instans på det sociale og åbne medie Mastodon. Og nu er det endt med, at alle i min næreste familie får en tutamail. Så vi kan skrive krypteret e-mail til hinanden. Nemt og ligetil. E-mail bør og skal være et privat anliggende og ikke bruges til at personliggøre reklamer.

Måske vender jeg tilbage med en lille opdatering på min oplevelse. Det har jeg netop gjort d. 25 juni 2018.

Prøv tutanota - Værn om dit privatliv og data.

Åbent og gratis alternativ til Trustpilot.

lib.reviews er i gang med at udvikle en gratis, åben og not-for-profit platform til anmeldelser af absolut alt, på ethvert sprog.

Et spændende alternativ til trustpilot, IMDB osv. Netop pga åbenheden og not-for-profit-mentaliteten er spændende. Og ligger godt i spænd med #deletefacebook hittet.

Besøg Lib.reviews

I skrivende stund skal du have en invite for at komme indenfor. Læs mere på deres side om hvordan.

Har 2 invites. Skriv i kommentarfeltet hvis du er interesseret i at prøve tjenesten.

Anbefaling: 0AD, en Age of Empires-klon. Gratis og open source.

0ad, ja det er spillets navn. For mig virker det meget nerdy og meget lidt brugervenligt. "Skal vi ikke lige tage et spil 0ad?" 0ad? Det lyder fesent. Gruppen af udviklere burde i stedet kalde spillet for Age of Empires 3: The real deal.

0ad er en AoE-klon. Men hvor klonen på flere måder er bedre end originalen.

Det er gratis og open source. Alle kan byde ind med kodning, hvis man da har færdighederne.

Grafikken er slet ikke ringe. Især gengivelsen af vand er rigtig flot. Nok snak. Men lige her til slut. Der er naturligvis multiplayer med. Så perfekt til LAN-partiet, som vil genopleve AoE. Dog uden at alle skal købe spillet.

Prøv selv 0AD. Skriv gerne hvad du mener om spillet, efter du har prøvet det, i kommentarfeltet, herunder, slut.