Tilføj gratis Insurgency til dit steambibliotek, indtil d. 15 august 19.00

Insurgency er gratis, men ikke for længe. Det er ikke spil-gratis dage men du får spillet Insurgency permanent tilføjet til dit steambibliotek. Hvis altså du gør det inden d. 15 kl. 19.00. Og altså hvis du gider ha' spillet.

Insurgency

Udviklerne bag Insurgency har sikkert til hensigt, at skabe ekstra opmærksomhed omkring deres nye kommende Insurgency Sandstorm, med netop denne giveaway.

Hent gratis Insurgency på Steam

Få Insurgency.

Fix til Project Zomboid: Steam must be running to play this game (SteamAPI_init() failed)

Efter seneste opdatering til Project Zomboid igennem gog.com kom følgende fejl:

Steam must be running to play this game (SteamAPI_init() failed)

Jeg søgte og fandt en løsning på gog.com's eget forum for spillet.

Løsningen

Gå ind i Project Zomboid's mappe. Åben filen "ProjectZomboid64.site.json" og ændre 1 tallet til et 0 i linjen "-Dzomboid.steam=1" og gem.

Det løste problemet for mig. Jeg er sikker på, at der også kommer en officiel løsning inden så længe.

Ancestors Legacy er sjovt

Købte Ancestors Legacy for ca. 15 euro igennem Kinguin. Normalprisen på Steam er i øjeblikket ca. 40 euro. Tjek selv prisen på "Jeg vil spare penge på spil".

Ancestors Legacy

Men nu til den korte anmeldelse.. Det er et forholdsvis meget simpelt RTS men med mange forskellige former for tilgange til en sejr eller nederlag gør, at spillet alligevel er sjovt.

Det minder om Dawn of War-spillene og Company of Heroes. Det er ikke skidt. De fleste vil kunne være med.

Jeg mangler lidt flere enheder, i øjeblikket er der et stærkt begrænset antal, som gør kampene en smule ensformige. Dog kan de forskellige enheder stige i niveau og specialisere sig. En trøst.

Grafisk er det flot. De mange slag efterlader sig de døde kroppe, som kun langsomt forsvinder. Noget som trækker dig yderligere ind i temaet, vikinger og vold.

Det kunne være fedt med en "direkte" kampagne. Hvor alle(multiplayer) starter som en lille stamme. Hvor det meste af Europa er dækket. Hvor jeg kan få mulighed for, at overtage alt. Plyndre og lave kaos. Lidt ala solo-kampagnen i Total War-serien.

Ancestors Legacy er dog lige kommet ud. Så jeg er lidt spændt på hvilke opdateringer der kommer.

Giv mig udfordring!

Du må meget gerne udfordre mig i spillets multiplayer-del. Skriv en kommentar her til indlægget hvis du er interesseret.

Opdateres..!

MMO: Gloria Victis er lortens belortede lort. Elendigt spil.

Gloria Victis er et MMO, som er udviklet af Black Eye Games. Jeg har knap spillet det i 1 time og her er mit ultra korte review / anmeldelse.

Jeg har prøvet spillet på følgende maskine:

  • Intel i7 3770k
  • AMD RX480 8GB
  • 16 GB ram
  • 240 GB SSD i RAID.

Grafik 2 / 10

Grafisk set minder Gloria Victis om de der kineser MMO's som mange spillede for efterhånden mange år siden. Det er grimt, upoleret og dårligt optimeret. Det betyder at du selv med en god maskine ikke har konstant 60 fps. Det er ganske enkelt irriterende at se hvor lidt mange udviklere er kommet. Mange sidder stadig fast i den her grove og meget lidt immersive spilunivers. Jeg føler mig uinspireret og stor trang til at skrive en sur mail til udviklerne efter kort tid med spillet.

Gameplay 3 / 10

Spillets kampsystem er hvor du skal svinge musen som et sværd. Det er bevist, at det sagtens kan lade sig gøre og gøres ordentligt. Eksempelvis i Mount & Blade. Forskellen på M&B og Gloria Victus er ydelsen og optimeringen. Det er ikke fedt at skulle hakke med musen når selve spillet kører så ringe. Mere gider jeg ikke skrive om det.

Musik & Lyd 3 / 10

Soundtracket i menuen og visse steder i spillet er faktisk en smule opløftende og leder mig hen til noget ringenes herre'ish. Lydeffekter lod jeg ikke mærke til. På nær alle de støn fra de utallige KVINDELIGE banditter? Hvorfor skal der slagtes så mange kvindelige fjender? Er det ikke spild?

Alt-det-andet-som-jeg-ikke-orker 2 / 10

Det skal siges, at spillet er i Early-access og i Alpha-version. Så jeg vil gerne tage fat på spillet igen om 1 års tid. Har derfor sat en påmindelse til om et år. Jeg kan ikke anbefale spillet i dets nuværende stand. Og spillet burde være lukket for offentligheden og kun åbnet op for en lukket gruppe. Jo, der var også en ekstra irriterende ting. Der var en bug i spillet ( dem skulle der være rigtig mange af) der gjorde at jeg blev ramt af en usynlig fjende som stod lige ved siden af mig. Som ikke kunne rammes. Det betød, at jeg ikke kunne handle eller crafte. Skulle gå laaang væk.

Jeg købte spillet som en del af et bundle på Humble Bundle.

Gloria Victis

TOTAL: 2 / 10

H1Z1 går free-to-play fra i dag , en uge efter det kom ud af Steams early access

Battle royale? H1z1 var vel det spil som startede det hele. Nu forestiller jeg mig, at de har følt det massive pres der er fra Fortnite, som er free-to-play. H1z1 er nemlig permanent gratis fra i dag. Kun en uge efter spillet gik ud af Early Access.

Og jeg havde næsten lige fået det igennem Humblebundle Monthly.

Hent og spil H1z1 gratis