Med denne minimale editor har du optimale forhold for at skrive, bare skrive. Gratis.

Hvis denne editor kunne mute' eller fjerne støjen fra vores undulat. Så købte jeg, nå nej. Det er gratis. Men så donerede jeg 500 kr til udviklerne.

Nå, nu er der lidt ro igen.

Ikke mindst på skærmen. Jeg er ved at skrive noget tekst. Ja, denne tekst.

Lad mig beskrive hvad jeg ser.

Der er en hvid baggrund, sort tekst og 3 minimale punkter i bunden af skærmen, som hører til programmet her. Navnet får du senere.

Det første punkt eller knap, er et indeks. Når du har skrevet flere overskrifter og gerne vil hoppe hurtigt frem og tilbage.

Punkt 2 er en "codeview". Til når og hvis du vil kopiere teksten over i en editor, som understøtter markdown-language.

Punkt 3 er en ordtæller. Lige nu har jeg skrevet 130 ord. 132. 133.

Lad mig prøve med en overskrift. Her i dette tilfælde vil det give mest mening med en header 2 eller overskrift 2. 1'eren skulle gerne bruges i titlen til dette indlæg.

Hvad med stavefail og tasretruk?

Du står alene. Der er ingen røde streger under ord, som du har stavet forkert eller trykket dig forkert frem til. Det er vel egentlig lidt rart, set med støjbrillerne? Men hvis du er meget afhængig af en staveordskontrol, må du trække teksten over i word eller andet når du er færdig.

Hvorfor denne minimale tekst editor?

Hvorfor fylde dit hovede med unødvendig støj? Som forstyrrer dit flow. Som tager din tid. Som ødelægger din kreativitet. Med denne minimale editor har du optimale forhold for at skrive, bare skrive. Lige så meget som du vil. Uden at blive forstyrret. På skærmen altså.

For du kan stadig blive forstyrret af din undulat. Eller dine børn. Eller din mor. Eller telefon. Der skal der et helt andet program til.

Hvor kan det hentes & hvad hedder det?

Programmet hedder Typora og kan hentes her https://typora.io/

Skriv mere, uden støj. Gratis.

Stop med at larme. Jeg kan ikke koncentrere mig. Thi stille. Stop med at bande. Og jeg kunne blive ved.

Det kunne sagtens være noget, som jeg siger til alle de reklamer, støjkilder, popups og notifikationer, som vi alle i større eller mindre grad bombarderes af.

Imens er jeg ved at skrive. I word eller måske i en hjemmeside-editor. Det kunne være den nye editor "Gutenberg" i Wordpress. Der kan komme notifikationer op fra Facebook, Twitter, Mails osv.

Nå, jeg skriver faktisk denne tekst i et gratis program til Mac, Windows og Linux. Navnet får du lidt senere. Baggrunden er en let støvet blå. Der er noget tynd sort tekst. Tekst som jeg har skrevet for nogle minutter siden. Enkelte røde linjer, som programmet mener er stavefejl.

Jeg kan ikke se nogle menuer eller valg. Det kommer kun frem hvis jeg flytter musen op i toppen. Hvis jeg flytter musen ned i bunden får jeg en daglig statistik frem, som viser mig hvor langt jeg er mod et givent mål.

Tjekker lige.. et øjeblik. 17% af det daglige mål er nået. Det var ikke meget.

Nu spilles sangen »I Can See Clearly Now« med Johnny Nash. Overvejer at tage en kop the. Endnu en kop til min hals‹s Sahara.

Nå, men programmet hedder »Focus Writer«. Det har til formål at give dig optimal fokus på den tekst du er ved at skrive. Uden at vise dig menuer eller noget. Der er kun tekst og en baggrund. Og en blinkende cursor - støjer den ikke lidt meget?

Det kan hentes her.

God fredag,

WTF Windows 10? Efter april opdateringen gik min win i sort.

Opdateringen til Windows 10, kaldet april-opdateringen, som løfter eller presser versionsnummeret til 1803.

Jeg forcerede en opdate d. 5 maj. 4 dage inden den automatisk skulle sendes ud til brugerne.

Det gjorde jeg fordi mine tidligere erfaringer var gode med Windows 10 major-opdateringer.

MEN. Denne gang skulle vise sig at blive en slem en.

Der gik et par dage efter opdateringen. Alt var godt.

I aftes tændte jeg computeren som normalt. I stedet for at komme ind til login-skærmen endte den i ét uendeligt sort loop. cirkel-ikonet eller loading-ikonet kørte rundt og rundt. Intet skete.

Flere timer og forsøg senere fandt jeg ud af, at en ny hasteopdatering havde oprettet en ny windows-system mappe. En form for en flytning af mit windows. Filerne var ikke kommet over. Så jeg flyttede mit Windows.old tilbage til Windows via kommandopromten. Så kunne jeg komme ind igen.

Der var en stor forskel. Windows10 menuen virkede ikke længere. Alle Windows10 apps virkede ikke længere. Jeg prøvede at oprette ny admin-konto, fixe med alle tilgængelige troubleshooters. Osv osv.

Så nu er jeg nået til det punkt. Vigtige punkt. At jeg nulstiller mit Windows 10. Det er også på tide.

Nå ja, i mellemtiden nåede jeg også at få en blue screen med fejlen "bad system config info". Men det relaterede sig til, at jeg også havde forsøgt mig med en gendannelse af reg-databasen. Som dog lykkedes.

Mit spørgsmål må stadig være: Hvad forårsagede denne fejl? Var det min seriel-adapter, som jeg havde installeret en driver til, som så ikke var kompatibel med denne windows10 opdatering?

Opdatering 13 maj. Wow. Jeg mindes igen hvor vigtigt det er, at reinstallere Windows. Mit windows kører snøft bare så godt og stabilt nu. Tak for fejlen!

Her fandt jeg Windows 7 ISO til download

Jeg skulle reinstallere Windows 7. Et skridt baglæns. Så jeg tænkte.. hvad pokker gør jeg. Jeg har ikke sådan noget længere efter Windows 10. Men grundet en ældre enhed, som kræver Win7 var jeg nødsaget til det. Men hvor finder jeg en Windows 7 iso, som jeg kan brænde ud og installere fra?

Hvis jeg ikke kunne installere Windows 7 ville jeg stå med en mistet enhed og nødsaget til at købe helt nyt. Niks.

Løsningen fandt jeg på Computerworld, hvor en bruger linker til en lovlig iso, som fylder 3GB og er en multi iso på dansk.. Det betyder, at den indeholder alle de forskellige versioner, Enterprise, Pro, Home. Hent den her.