Hvordan tvinger jeg brugen af HTTPS på min hjemmeside?

Find din .htaccess-fil frem og skriv følgende. Evt. i den eksisterende if-module mod_rewrite. Gem og clear cachen på hjemmesiden. Redirecter den fra http til https ? Perfekt. Ellers skriv en kommentar herunder.

<IfModule mod_rewrite.c>
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTPS} off
RewriteRule (.*) https://%{HTTP_HOST}%{REQUEST_URI} [R,L]
</IfModule>

HTMLy vs wordpress

Nu har jeg kørt med blogsystemet HTMLy, som virker uden database. Et såkaldt flatless cms. I modsætning til wordpress som bruger database.

I november 2017 begyndte jeg at bruge HTMLy, som mit faste blogsystem på gdg.dk

Antallet af nedetid, ustabilitet, opdateringer eller softwareproblemer eller hacking har været på 0. Det har jeg ikke været vandt til med wordpress.

Det som wordpress mangler i stabilitet og hastighed har wordpress i stedet i funktionalitet og muligheder for temaer.

Hvis du søger et stabilt bloggingsystem kan jeg anbefale dig, at kigge på HTMLy.

Der er dog den hage, at HTMLy ikke har været opdateret i et stykke tid. Nye funktioner skal du derfor se langt efter. Sikkerheden er dog i top.

Hvilken blog skal du have?

Hvorfor skal du have en hjemmeside eller blog? Hvad kan du bruge en blog til? Og hvad kan dine potentielle besøgende bruge din blog til?

Hvad ved du noget om? Ved du meget om lidt? Og er det lidt værd at dele med andre? Vil det spare andres tid hvis de kunne finde din blog med denne viden?

Hvilken blog-platform skal du bruge? Hvad er sjovest og hvilket system vil gøre dig mest produktiv? Du kan vælge wordpress hvis det skal være nemmest. Men husk plugins. Både til sikkerhed, ekstra pænt udseende og til hastighed.

Du kunne også overveje HTMLy hvis din blog skal være helt simpel, hurtigste blog på havnen og sikkert helt ind til huden. Kan man sige det sidste der?

Skal der være reklamer på din blog? Vil dine besøgende være glade for reklamer? Og hvor meget kan du egentlig tjene på reklamer?

For at tage mit eget eksempel. Jeg valgte at lave en log/blog, som kunne dokumentere mine www-fund, dels til mig selv men også til andre. Mit fokus var og er stadig, hastighed, minimalisme og sikkerhed. Her er HTMLy glimrende som blog-system. Det er gratis og nemt at komme i gang med.

Jeg gad godt, at flere havde en personlig blog med deres interesser, som blev opdateret jævnligt. Som kunne gøre mig klogere på et bestemt område. I stedet for at skulle læse det på Facebook, Twitter eller LinkedIn.

Med denne blog prøver jeg også, at fjerne så meget støj som muligt. Du kan hurtigt læse og komme videre. Uden at blive afbrudt under vejs.